21 Jan 2025

Front Desk Officer søges til dynamisk virksomhed i udvikling

Er du serviceminded og professionel med gode kommunikationsevner?
Har du lyst til at være ansigtet udadtil i en dynamisk virksomhed, hvor der altid er liv i receptionen? Så er du måske vores nye Front Desk Officer hos CO-RO, når vores nuværende kollega går på pension!

Receptionen – hjertet i bygningen

Som Front Desk Officer hos CO-RO vil du være ansvarlig for at byde vores mange gæster velkommen og assistere dem med deres behov. Du vil besvare telefonopkald og håndtere forskellige administrative opgaver.

Receptionen er hjertet i bygningen, hvor du vil opleve en konstant strøm af gæster og henvendelser, hvilket kræver, at du kan bevare overblikket og yde en fremragende service.

 

Om rollen

Dine primære ansvarsområder vil inkludere at modtage og byde gæster velkommen på en venlig og professionel måde, holde receptionen ryddelig og organiseret, følge procedurer for gæsteadgang, hjælpe med gæsteregistrering og generelt holde et øje med adgang til huset. Du vil også besvare og viderestille telefonopkald samt tage beskeder, håndtere indgående post og udføre generelle administrative opgaver. Derudover vil du assistere med andre kontoropgaver, såsom håndtering af kontorartikler og forberedelse af goodiebags, samt hjælpe med at koordinere udvalgte kontorevents eller møder.

Arbejdstiden er mandag-torsdag fra 7.30 til 15.30 og fredag fra 7.30 til 15.00.

Stillingen tiltrædes 1. maj 2025.

 

Din profil

Vi søger en person med stærke kommunikationsevner på både dansk og engelsk, gode interpersonelle færdigheder og en professionel fremtoning.

Grundlæggende kendskab til kontorsoftware som MS Office er afgørende, og kendskab til Dynamics365, samt tidligere erfaring i en administrativ eller kundeservice rolle en klar fordel.

Derudover er det afgørende for succes i rollen, at du er udadvendt, optimistisk og hjælpsom, kundeorienteret og god til samarbejde, effektiv, serviceminded og struktureret. Diskretion og professionalisme er ligeledes afgørende egenskaber i rollen.

 

Vi tilbyder mere end et job

Hos CO-RO tilbyder vi en spændende arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi har en uformel omgangstone i et travlt, men positivt arbejdsmiljø, hvor vi gerne vil hinanden.

Derudover tilbyder vi en kultur, der er international og vækstsøgende, foruden et væld af personalegoder, som tæller bl.a. kantineordning med mulighed for take-away, fri afbenyttelse af on-site fitness- og spinningfaciliteter, pensionsordning med sundhedssikring, samt en aktiv personaleforening.

21 Jan 2025

Vil du være en del af CO-RO familien?

Hvis du er klar til at tage udfordringen op og blive en del af vores team, kan du sende os din motiverede ansøgning, samt dit opdaterede CV på nedenstående link. Ansøgninger behandles løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne-Karina Bennerup Andersen, Functional Manager, Customer Service & Shipping, på +45 30 17 36 44 eller akbennerup@co-ro.com

Vi ser frem til at byde dig velkommen i vores team.

Job Application