11 Aug 2021

Leder til Vedligeholdsafdeling

Er du vores nye teamleder til vedligeholdsafdelingen på fabrikken i Frederikssund?

Til en af Danmarks store fødevarevirksomheder – med hovedkontor, ledelse og produktion i Danmark – søger vi en teamleder til vedligeholdsafdelingen på vores fabrik i Frederikssund.

CO-RO A/S er en global virksomhed, hvor 1200 ansatte – heraf 300 i Danmark – skaber en omsætning på ca. 2. mia. DKK gennem salg af egne mærkevarer til mere end 80 markeder. Virksomheden producerer og markedsfører drikkekoncentrater, læskedrikke og frys-selv is med internationalt anerkendte varemærker som SUNQUICK, SUNTOP, SUNCOLA, SUNJOY og SUN LOLLY.

Salget sker via et omfattende globalt og lokalt netværk af partnere, distributører og joint ventures. Produktionen foregår hovedsageligt i Danmark, Mellemøsten, Kina og Malaysia, samt hos 6 lokale licenstappere.

Jobbet:

Vi er en vedligeholdsafdeling, som dækker 2 fabrikker – en væskefabrik og en tappefabrik. Stillingen er en teamleder stilling på væskefabrikken. Du får ansvaret for hele fabrikken samt en stor del af vores utility. Vi arbejder fast dag og de sjældne gange, hvor vi har brug for at være her længere, det løser vi med fleksibilitet begge veje.

Det primære ansvarsområde er teknisk support til vores væskefabrik, hvor vi producerer compound, som sendes ud i verden. Fabrikken består hovedsageligt af procesanlæg med rør, ventiler, tanke og et stort processtyringsanlæg. Du sørger for, at fabrikken kører med en god stabilitet og at den er serviceret korrekt. Du sørger ligeledes for løbende udvikling af værkstedets 6 medarbejdere.

Vi møder vores kunder med et smil, og vores fokus er rettet imod en høj driftsstabilitet og kvalitet i vores forsynings- og produktionsanlæg.

Vi arbejder med at opdatere vores vedligeholdsstrategi. Det giver selvfølgelig en del ændringer i hverdagen, som også skal håndteres. Det er derfor vigtigt, at du har evnen til at skabe en god stemning i en omskiftelig hverdag samt etablere gode relationer til kollegaer i både vedligeholdsafdelingen og produktionen.

Din profil:

  • Du har erfaring fra en tilsvarende lederstilling
  • Du er god til at arbejde med mennesker
  • Du fungerer godt med at være serviceminded
  • Du er positiv og ansvarsbevidst
  • Du er fleksibel og samarbejdsorienteret

Vi tilbyder:

  • Et stort afgrænset ansvarsområde, som du kan udvikle
  • Et arbejdsmiljø med glade, hjælpsomme og engagerede kollegaer
  • Et ledelsesmiljø, der er målsættende, konsultativt og uformelt
  • God balance mellem arbejdstid og fritid
  • Mulighed for faglige og personlige udfordringer
  • En aktiv personaleforening, der arrangerer aktiviteter inden for sport, teater etc.
  • Kantine- og massageordning samt motionsrum
  • Løn efter kvalifikationer samt pensionsordning

 

 

 

11 Aug 2021

Ansøg nu

Fremsend din ansøgning vedlagt CV og relevante eksamenspapirer.

Eventuelle spørgsmål vedrørende stillingen rettes venligst til Functional Manager, Maintenance Lasse Hansen på telefon 30 17 36 43 (ferie til 23 august).

Job Application